Den komplette bryllupsguide 

2019-08-18

At planlægge et bryllup er en stor og udfordrende opgave. Det er en af livets vigtigste begivenheder, og da de færreste har prøvet at arrangere et bryllup før, kan man kan nemt miste overblikket. Her er samlet alle tænklige bryllupstraditioner, som hjælper dig med at holde overblikket over forberedelserne til den store dag. 


1. Ankomst til kirken (bruden)

Druden og hendes følge ankommer som de sidste til kirken. Når bruden går ind i kirken, går hun efter traditionen til venstre for den der giver hende bort. Når bruden når op til alteret stiller/sætter hun sig i venstre side.

2. Ankomst til kirken (Gommen)

Gommen ankommer til kirken sammen med sin forlover. Gommen stiller sig til højre af alteret, og byder løbende alle gæsterne velkomne.

3. Afgang fra kirken

Brudeparret forlader kirken og bryllupsfesten i en flot udsmykket bil. Bilen er typisk pyntet af familie og venner, med fx tyl, barberskum og blomster. Derudover ser man typisk et skilt eller andet med teksten 'Nygifte' på bilen.

4. Buketten

Traditionen omkring brudebuketten lyder på, at gommen køber og udvælger blomsterne i denne uden indblanding fra brud eller familie.

Andre traditioner omkring brudebuketten lyder på, at denne enten kan kastes, lægges på en slægtnings grav eller sendes til tørring efter brylluppet. Vælger man at kaste sin brudebuket betyder det, at den ugifte pige, som griber buketten, er den næste der bliver gift. Hvis man vælger at følge denne tradition, skal buketten desuden kastes før midnat.

Endelig kan man vælge at sende sin buket til tørring og dermed beholde denne som et kærligt minde. Husk dog, at det først er efter brylluppet at blomsterne i brudebuketten må tørre eller visne. Det betyder nemlig ulykke hvis en eller flere blomster i brudebuketten visner eller tørrer inden kirken forlades.

5. Brudekjole

Brudekjolen er om noget et omdrejningspunkt ved brylluppet, så der er naturligvis også mange traditioner og symbolik forbundet hermed.

En brudekjole må have alle farver i verden. Hvid symboliserer renhed og uskyldighed, hvilke ugifte ungmøer må siges at være. Derfor er der efterhånden bred enighed om, at en brudekjole bør være hvid.

6. Brudepiger og brudesvende

En brud må vælge så mange brudepiger og/eller brudesvende hun ønsker. Typisk vælger en brud en eller flere voksne brudepiger, som kan assistere hende på selve dagen. De voksne brudepiger er typisk søstre og/eller gode veninder, som kan hjælpe bruden med at komme i kjolen, holde brudebuketten og rette på sløret under vielsen.

Nogle brudepar vælger også en eller flere yngre brudepiger og/eller brudesvende. Disse kan enten gå foran eller bagved bruden, når hun går ned af kirkegulvet. Ifølge traditionen er de yngre brudepiger og brudesvende brudeparrets egne børn eller søskende, niecer og nevøer, eller børn af gode venner.

7. Brudepiger og brudesvende

En brud må vælge så mange brudepiger og/eller brudesvende hun ønsker. Typisk vælger en brud en eller flere voksne brudepiger, som kan assistere hende på selve dagen. De voksne brudepiger er typisk søstre og/eller gode veninder, som kan hjælpe bruden med at komme i kjolen, holde brudebuketten og rette på sløret under vielsen.

Nogle brudepar vælger også en eller flere yngre brudepiger og/eller brudesvende. Disse kan enten gå foran eller bagved bruden, når hun går ned af kirkegulvet. Ifølge traditionen er de yngre brudepiger og brudesvende brudeparrets egne børn eller søskende, niecer og nevøer, eller børn af gode venner.

8. Brudens far

Det er velset og god skik at spørge brudens far om hans datters hånd. Hvis brudens far er gået bort, er det ligeledes god skik at spørge moderen eller et andet nærtstående familiemedlem. Dette bør desuden gøres på tomandshånd.

Herefter er det tradition at faderen fører sin datter op ad kirkegulvet og dermed giver sin datter bort.

En anden tradition er, at bruden far taler som den første ved bryllupsfesten, dog efter at der er blevet budt velkommen af enten brudeparret eller toastmasteren.

9. Brudesko

En gammel bryllupstradition er, at bruden køber sine brudesko med kobbermønter. Det er ligeledes gammel overtro, at kobbermønter bringer held og lykke. I Danmark var det derfor kutyme, at bruden betalte for sine brudesko med 25-ører. Nu da 25-øren er udgået er den nyeste tendens i Danmark, at bruden betaler for brudeskoene med 50-ører eller til nøds 1-kroner, da mønter med hul i også skulle bringe lykke.

En anden tradition forbundet med brudesko er, at disse ikke må være en gave fra gommen. I gamle dage var brudeskoene billedet på brudens uskyld. Hvis gommen dermed købte brudens sko, var dette billede på at deflorere eller tage brudens uskyld før selve brylluppet. Når gommen dermed tager brudens sko af efter brylluppet ligger der også en vis symbolik i dette!

I forhold til traditionen om, at bruden skal bære noget gammelt, noget nyt, noget lånt og noget blå på bryllupsdagen bruger mange brude skoene til at inkorporere disse ting. Dette vil sige, at nogle brude bruger fx deres mors brudesko eller et par blå sko som brudesko og forbinder dermed forskellige traditioner.

Andre traditioner i forbindelse med brudeskoene er, at der tidligere blev puttet en mønt i disse på bryllupsdagen. Ifølge gammel overtro betyder en mønt i skoen under brylluppet nemlig, at bruden aldrig vil komme til at mangle penge i ægteskabet. Sidst men ikke mindst skal brudeskoene efter brylluppet gemmes, da ægteskabet vil vare så lang tid disse er gemt.

10. Brudevals

Et andet traditionsbundet omdrejningspunkt ved et bryllup er brudevalsen. Baggrunden for brudevalsen stammer fra dengang hvor det var forbudt for ugifte kvinder og mænd at danse med hinanden til baller og lignende. Brudevalsen symboliserer dermed overgangen fra ugift til gift.

Ifølge traditionen skal brudevalsen danses efter festmiddagen og talerne, men før midnat. Brudevalsen skal danses før midnat, da bryllupsdagen efter dette tidspunkt officielt er ovre.

En dansk tradition i forbindelse med brudevalsen er, at denne danses af brudeparret, som omkredses af venner og familie, der langsomt går frem brudeparret og klapper i takt til melodien. Til sidst, når det er fysisk umuligt for brudeparret at danse mere, afsluttes brudevalsen med et langt kys.

11. Bryde ind

En god dansk tradition er, at 'bryde ind' hos brudeparret. Venner og familie bryder typisk ind og laver ballade i brudeparrets hjem, mens disse er ude af huset. 'Balladen' indebærer typisk at gemme alle venstre sko, at fryse bestik ned i store isklumper, at sætte madfilm over toilettet, at hælde ris i sengen og at rulle hus/møbler ind i toiletpapir.

12. Dresscode

Ligeså mange gode skikke der findes i forbindelse med bryllupper, ligeså mange dårlige findes der. De fleste af de dårlige skikke kommer oftest til udtryk ved gæsternes dresscode, som disse typisk er helt uvidende om. Derfor er det er en god ide at gøre gæsterne opmærksomme på de traditioner og symboler, der ligger i dresscoden til et bryllup, samt hvilke traditioner/regler I som brudepar vil sætte pris på, blev imødekommet/overholdt.

Først er fremmest er det skik, at den hvide farve er forbeholdt bruden, hvorfor det ikke er velanset for kvinder at komme i denne farve. Dernæst er det ligeledes dårlig skik for kvinder at komme i sort, da denne farve er et udtryk for sorg i forbindelse med brylluppet.

For herrernes vedkomne er det god skik at komme i det fineste tøj der har. Derfor er det særdeles velanset at komme i kjole og hvidt eller smoking. Dog er det på samme måde anset som dårlig skik, hvis de mandlige gæster er finere klædt på end gommen.

13. Dørtærsklen

Det er en meget udbredt tradition, at bruden skal bæres over dørtærsklen efter bryllupsfesten. Symbolikken bag denne tradition er, at gommen bærer bruden over tærsklen til et nyt liv. For dermed ikke at slæbe dårlige ting fra sit tidligere liv med over tærsklen til det nye, båres bruden over denne.

14. Dåser efter bilen

Dåserne efter brudeparrets bil er forbundet med overtro. Det siges, at lyden af de tomme dåser vil skræmme onde dæmoner væk fra brudeparret, som dermed vil leve i fred og fordragelighed.

15. Espalier

Espalieret er den 'gennemgang' venner, familie eller kollegaer laver for brudeparret, når disse er blevet viet og kommer ud af kirken. Dette skal forstås som en 'omfavnelse' og en hjælp til brudeparret i det farlige overgangsfelt der findes mellem den tidligere og nye tilværelse som ægtepar. Et espalier tager typisk udgangspunkt i et job eller interesse, hvor gennemgangen laves af ting forbundet med dette. Hvis brudeparret deler golf som interesse, kan klubbens medlemmer danne et espalier af golfkøller, når brudeparret træder ud af kirken.

16. Frieri

Et traditionelt frieri involverer to personer - den der frier og den der fries til. Ved et traditionel gælder det også, at det er manden der frier til kvinde, ved at gå ned på et knæ og bede om hendes hånd.

I det sidste årti er det blevet en mere og mere udbredt tendens, at frieriets omstændigheder skal være overvældende og gerne i andres påhør og påsyn. Derfor ses flere og flere frierier opsat omkring oplevelser, tv-shows, fodboldkampe etc.

En anden gammel tradition omkring frieri er, at kvinden gerne må fri på skuddagen hvert fjerde år. Gammel dansk skik siger i forbindelse med dette, at hvis manden afviser en kvindes frieri på skuddagen, skal han give hende 12 par handsker eller strømper.

17. Gammelt, nyt, lånt, blåt

Den ældgamle tradition omkring at bruden skal bære noget gammelt, noget nyt, noget lånt og noget blåt er udbredt over det meste af Europas og også i USA. Traditionen går ud på, at hver ting repræsenterer noget særligt, som bruden dermed kan tage med sig ind i sit nye liv.

'Noget gammelt' symboliserer derfor, at bruden ikke må glemme sit gamle liv. Det 'nye' betyder, at bruden starter på en ny epoke. Det 'lånte' vidner om brudens nye status i den nye svigerfamilie, og kan med fordel lånes fra en lykkelig gift kvinde på mandens side. 'Noget blåt' symboliserer bestandighed og troskab mod både den tilkomne mand og familie.

18. Kagen

Bryllupskagen er endnu en af de elementer, der danner omdrejningspunkt omkring mange traditioner ved et bryllup. Først og fremmest skal brudeparret hjælpes ad med at skære af kagen ud. Gommen lægger ifølge traditionen sin hånd ovenpå brudens, og skærer det første stykke kage ud, som disse deler og gerne 'mader' hinanden med.

Dernæst gælder traditionen om, at alle gæster ved bryllupsfesten skal smage et stykke af bryllupskagen, da dette ellers betyder uheld i fremtiden for brudeparret. Desuden er det tradition at toppen af bryllupskagen fryses ned og spises af brudeparret på deres etårs bryllupsdag eller ved den første barnedåb af parrets egne børn efter brylluppet.

Sidst kan det nævnes, at den traditionelle danske bryllupskage ikke har hverken flødeskum eller marcipanovertræk. Den traditionelle danske bryllupskage er nemlig et kransekagehorn med tilhørende fyldte chokolader og andet guf.

19. Kirke eller rådhus

En traditionel, dansk vielse finder sted i kirken. Den kirkelige vielse sammenfatter desuden både vielse og velsignelse af et brudepar. Vælger man at blive gift på rådhuset omfatter dette kun selve vielsen, hvorfor mange par vælger en blive velsignet i kirken på et senere tidspunkt. Lige her kan du finde fordele ved at blive gift i en kirke og et rådhus.

20. Klippe strømper eller slips

Efter dansk skik gælder det, at gommen skal have klippet sine strømper umiddelbart efter brudevalsen er afsluttet. Denne tradition symboliserer, at nu skal manden ikke længere skal gøre sine hoser grønne overfor andre kvinder. Udtrykket betyder, at gommen ikke længere skal/kan gøre kur til andre kvinder - og imponere hende med flotte sokker.

Hvis at klippe sokkerne ikke er en mulighed, kan gommens slips til nød klippes.

21. Kysset

Det mest symbolske ved et bryllup overhovedet må være kysset. Det kys, som symboliserer og effektiviserer forbindelsen mellem to mennesker, både i forbindelse med vielsen, bryllupsfesten og kærligheden. Derfor er der naturligt mange traditioner og skikke forbundet med de mange kys, der hører sig et bryllup til.

I kirken er et decideret kys mellem gom og brud ikke tradition. Tværtimod dikterer den kirkelige vielse, at brudeparret 'giver hinanden hånd derpå' og ikke kysser. Dog føler mange brudepar, at et kys naturligvis hører sig til efter vielsen - ligesom mange præster deler denne opfattelse. Det sikre valg er dog at spørge sin præst hvad han eller hun synes er god skik.

Til bryllupsfesten skal der til gengæld kysses amok! Ved bryllupsfesten er der mange skikke forbundet med at brudeparret skal kysse. For det første er det skik, at brudeparret skal rejse sig op på deres stole og kysse hinanden, når gæsterne banker med deres bestik i tallerkenerne. En anden tradition er, at brudeparret skal kravle ind under bordet og kysse, når gæsterne alle stamper i jorden. En sidste og meget brugt tradition er, at alle de kvindelige gæster spæner op og kysser gommen, når bruden forlader lokalet og omvendt.

22. Morgengave

Ifølge gammel tradition skal gommen og bruden give hinanden en gave morgenen efter brylluppet - en morgengave. I gamle dage var morgengaven mere praktisk orienteret. Denne var nemlig typisk en pengegave fra gommen til bruden, som skulle sikre hende økonomisk i fremtiden.

I dag er morgengaven forbundet med romantik. Morgenen efter brylluppet har brudeparret tid til at være alene sammen og give hinanden en gave, der udtrykker deres kærlighed til hinanden. På denne side kan I finde inspiration til, hvad du kan give som morgengave.

23. Myrter

Myrter er den græske kærlighedsgudinde Afrodites blomst, som udover at symboliserer kærlighed også symboliserer frugtbarhed, jomfruelighed og kyskhed. En gammel tradition dikterer, at bruden skal bære myrter et sted på kroppen når hun vies og at myrterne gerne skal foræres bruden. Derfor har mange brude myrter i enten brudebuketten, i håret eller fæstnet til brudekjolen eller sløret.

Overtro omkring myrter fortæller, at hvis disse på den ene eller den anden måde tabes i kirken, vil ægteskabet blive ulykkeligt. Desuden skulle det være tegn på dødsfald i familien, hvis myrterne blomstrer i kirken.

24. Forlovelsesringen skal sidde på venstre ringfinger

Der er meget delte meninger omkring, hvor ringene skal sidde, men der er tradition for, at forlovelsesringen skal på venstre ringfinger, fordi kærlighedens åre går fra hjertet og til denne finger. Vielsesringen skal på højre ringfinger, fordi troskabsløftet i kirken aflægges med højre hånd.

25. Betale for brylluppet

I gamle dage var traditionen at det var brudens forældre der skulle betale for brylluppet. Grunden til dette var, at den kommende brud skulle bruge dine penge på at få en god uddannelse, så han kunne forsørge sin kommende hustru og give hende et godt liv. Dengang var kvinderne heller ikke på arbejdsmarkedet, så derfor gav det god mening med de traditionelle kønsroller der ligger i denne tradition. I dag er det helt normalt at brudeparret selv betaler omkostningerne for deres bryllup, men mange får også økonomisk hjælp af deres forældre, da det ofte er dyrt at blive gift og holde en stor fest.

26. Må bruden fri?

Traditionen tro har det altid været mandens "opgave" at fri til den kommende brud, men ifølge traditionen, så har kvinden altid haft en dag, hvor hun havde "tilladelse" til at fri. Den dag er skuddag, der falder hver 4. år d. 29. februar. Hvis manden så sagde nej til kvindens frieri, skulle han forære hende 12 par handsker eller noget andet fint. I dag har mange måske en lidt anden indstilling til hvorvidt det er okay at det er kvinden der frier, da vi har nogle anderledes kønsroller, hvor ligestilling er meget vigtigere. Men mange holder traditionen i hævd med at det er manden der frier.

27. Mønt i skoen

Vi kender alle remsen: "Something old, something new, something borrowed, something blue". Men vidste du, at der på engelsk findes en tilføjelse der lyder: " Something old, something new, something borrowed, something blue - and a silver penny in her shoe!"

En gammel tradition beskriver nemlig hvordan en mønt i brudens brudesko vil sikre brudeparret mod økonomiske problemer i ægteskabet. I Danmark lyder traditionen dog på, at mønten bær være af kobber, som bringer held.

28. Natten før brylluppet

En gammel tradition dikterer at det kommende brudepar ikke må sove sammen natten før brylluppet, da det bringer ulykke hvis bruden og gommen forlader det samme hus, når de tager afsted for at blive gift. Traditionen tager afsæt i, at bruden i gamle dage boede hos sine forældre indtil den dag hun skulle giftes.

29. Placering i kirken

Gamle bryllupstraditioner siger, at kvinderne skal sidde til venstre for altergangen og mændene til højre, når man ser op mod alteret. Ifølge gammel skik er venstre side, 'spindesiden', forbeholdt kvinderne og mændene til højre på 'sværdsiden'.

Nu til dags, hvor gæsterne gerne sidder i par, har traditionen udviklet sig til, at brudens gæster sidder i venstre side af kirken og mandens gæster i højre.

30. Polterabend

Polterabend kan oversættes direkte fra tysk til 'Buldre-aften', hvilket nok er ganske rammende for hvad denne aften indebærer. Ifølge traditionen skal det kommende brudepars venner arrangere en polterabend, som symboliserer parret overgangs fra ugifte til ægtefolk.

Der er ifølge gammel tradition ingen forskrifter for, om bruden og gommen skal have hver deres polterabend hver for sig. Dette er dog en snart dominerende tradition i Danmark - at 'stjæle' brud og gom og have det sjovt hver for sig om dagen, for så at slå de to fester sammen om aftenen.

31. Ringe

Der er ofte stor uenighed om, om man kan bære forlovelses- og vielsesring samtidig - og hvilke fingre disse skal sidde på. Ifølge dansk tradition er der ingen regler for, om man kun må bære forlovelsesringen indtil man får sin vielsesring. Derfor går rigtig mange kvinder med begge ringe. Desuden skal man ifølge traditionen bære sin vielsesring hver dag indtil man dør.

Dog er der mange traditioner forbundet med placeringen af ringene, samt overtro omkring disse. Først og fremmest siger traditionen, at en forlovelsesring skal bæres på venstre hånd. Forklaringen lyder på, at venstre hånd er tættest på hjertet, da hjertet vejer lidt til venstre i kroppen. I forhold til vielsesringen siger traditionen, at denne bør sidde på højre hånd, da det er denne man aflægger troskabsløftet til vielsen med.

Overtro omkring vielsesringe fortæller, at den der først sætter en ring på ægtefællen til vielsen får magten i ægteskabet. Ydermere skulle det betyde uheld, hvis man taber sin vielsesring på gulvet.

32. Ris

Den ældgamle skik i at kaste ris på brudeparret, når disse træder ud af kirken, kan spores tilbage til det gamle Rom. Her kastede man foruden ris også nødder, dadler, mønter og andet godt efter brudeparret, for at bane vej for lykken. I dag symboliserer riskastningen frugtbarhed og ønsket om en god fremtid. Risene symboliserer ønsket om frugtbarhed for brudeparret, da ris er frø, som kan spire og give nyt liv.

33. Rive slør

Brudesløret så sit lys for første gang i 1700-tallets Frankrig og er symbol for jomfruelighed. Derfor er der en vis dobbeltbetydning i at rive brudens slør i stykker efter brudevalsen. For det første var dette i gamle dage et billedligt symbol på, at nu blev hendes uskyld taget.

En anden og noget mere brugt symbolik i at rive brudens slør itu er, at jo flere stykker sløret rives ud i, jo større lykke vil brudeparret få. Dernæst er det tradition, at bruden skal gemme alle stykkerne af sit slør, så disse kan samles til parrets sølvbryllup.

34. Salt og brød

Du kender garanteret allerede sikken for, at man skal kaste salt over skulderen, for at afværge onde kræfter. Den samme tradition går igen ved bryllupper, hvor det er tradition at forære brudeparret salt og mel. Saltet skal værge dem mod ondt, og melet skal symbolisere frugtbarhed.

Nogle traditioner dikterer, at en lille pose med salt og mel skal syes ind i brudekjolen. Andre siger dog, at det er nok at forære brudeparret salt og mel som en gave, eller gemme disse ting i parrets hjem efter vielsen.

35. Strømpebånd

Det er en gængs tradition i Danmark, at bruden på opfordring fra gæsterne skal vise sit strømpebånd frem. Hvad enten det er et uskyldigt lille kig eller en performance på bordet - så er det et sjovt ritual! Den mandlige pendant til denne tradition er, at manden skal vise gæsterne om han er til trusser eller shorts.

Efter først at have set brudens strømpebånd skal gommen efterfølgende skal tage dette af sin brud - med tænderne. Nogle binder sågar et bånd for øjnene af gommen, mens hans skal forsøge at tage strømpebåndet af sin kone. Strømpebåndet kastes herefter ud blandt de mandlige, ugifte gæster, hvor griberen er den næste der bliver gift. Dette ritual er dermed den mandlige pendant til at gribe brudebuketten.

36. Taler

I forbindelse med taler er det skik med en vis rækkefølge af disse. Det er skik, at 'værten' eller toastmasteren er den første taler og byder gæsterne velkommen til bryllupsfest på brudeparrets vegne. Dernæst følger talen fra brudens far eller ham/hende, som gav hende væk i kirken. Efterfølgende er det skik at gommen giver sin tale til bruden. Næst i rækken følger talen fra forloveren og til sidst taler brudens far.

I de senere år har man set mange eksempler på, at også bruden gerne vil holde en tale. Dette kan hun gøre efter at hendes far har talt. Eventuelle andre talere følger efter brudens tale.

37. Toastmaster

Det er en god og meget praktisk tradition, at have en toastmaster til sit bryllup. Toastmasteren er typisk en god ven eller veninde af brudeparret, som står for det praktiske program for bryllupsfesten. Dette vil sige, at toastmasteren står for at meddele selskabet om næste festlige indslag, samt at koordinere disse i forhold til tid m.m.

38. Trusser eller shorts

På samme måde som med brudens strømpebånd skal gommen på efterspørgsel fra gæsterne vise, om han er til trusser eller shorts. Dette foregår typisk ved at gæsterne fløjter eller hujer af gommen, som stille sig på stolen og viser enten russer eller shorts.

39. Vejret

Ifølge gammel overtro har vejret frem til bryllupsdagen meget at sige om det fremtidige ægteskab. Blandet andet siges det, at vejret to dage før brylluppet er et billede af gommens sind. Vejret dagen før brylluppet er ligeledes afslørende for brudens sande personlighed.

Samme overtro fortæller, at vejret på selve bryllupsdagen er afgørende. Solskin og godt vejr på bryllupsdagen vidner om et langt og kærligt ægteskab. Regn eller sne betyder at det vil 'regne med guld i brudens skød'. Stormvejr på bryllupsdagen tyder på et stormfuldt forhold. Endeligt er gråvejr et varsel om tristhed, hvilket dog kan mildnes med lidt regn samt med disse tips.

40. Kyssene regner over brudgom og brud

Når bruden forlader sin plads ved højbordet, er det en tradition, at kvinderne i selskabet skynder sig op og kysser gommen. Forlader gommen sin plads, er det mændene i selskabet, der må kysse bruden på kinden.

41. Kys under bordet

Der er tradition for, at brudeparret skal kysse hinanden under bordet, når gæsterne tramper i gulvet. Brudeparret skal stå på stolene og kysse, når gæsterne slår med bestikket i tallerknerne.

42. Klippe strømperne

Efter brudevalsen løftes manden op, og tåen på hans strømpe klippes i stykker. Nu er han ikke længere på frierfødder og skal ikke gøre sine hoser grønne. De ituklippede strømper er også en slags prøve i husflid, idet den nygifte kvinde skal bevise, at hun kan stoppe sin mands strømper.

43. Klippe sløret

Du er ikke længere en pige, når du har fået klippet dit slør. Du er nu officielt en kvinde, der har taget afsked med ungdommen.

44. Kaste brudebuketten

Efter brudevalsen er der tradition for, at bruden kaster brudebuketten ud til de ugifte kvinder. Den kvinde, der griber buketten, bliver snart gift.

Ligeledes er der tradition for, at brudgommen tager strømpebåndet af bruden og kaster dette ud til de mandlige singler. At gribe strømpebåndet bringer lykke.

45. Det praktiske bryllup

Et bryllup handler ikke kun om at man skal binde sig til hinanden, men med de storartede (og ofte dyre bryllupper) ligger der utroligt meget praktisk arbejde i at stable et bryllup på benene. For mange tager det flere års planlægning og opsparing, inden parret er klar til at holde en overdådig bryllupsfest.

46. Valg af kirke

Kirken har i århundreder været indbegrebet af bryllupper, men mange vælger i dag også at blive gift på rådhuset, eller ude i naturen og handler i høj grad om hvad man har af traditioner i familien, eller hvor meget der skal gøres ud af brylluppet og dets symbolik. Mange brudepar vælger at blive gift i en kirke, hvor enten bruden, gommen eller begge har et tilhørsforhold i forvejen. Det kan være at en af parterne er blevet døbt eller konfirmeret i den pågældende kirke, eller en af deres forældre har et tilhørsforhold til kirken. For mange handler det også om tilhørsforholdet til den præst der er i den pågældende kirke, som måske har døbt eller konfirmeret enten bruden eller brudgommen.

Folkekirken er jo symbolet på den kristne tro vi har i Danmark, men der er mange der vælger et traditionelt kirkebryllup, selvom de ikke tror på gud, eller har et tilhørsforhold til kirken, netop fordi det er så traditionelt at blive gift i en kirke.

48. Noget nyt, noget gammelt...

Bruden skal ifølge traditionen bære noget nyt, noget gammelt, noget lånt og noget blåt. Noget nyt, som repræsenterer det nye liv, noget gammelt, som symboliserer fortiden, noget lånt fra en lykkelig gift kvinde og noget blåt, som betyder troskab. Nogle bruger også at lægge en kobbermønt i brudeskoen, hvilket skulle bringe bruden velstand.

49. Kagen

Bryllupskagen er da også et fænomen, som er indhyllet i rigtig meget overtro. Ønsker man sig børn og et lykkeligt ægteskab, er det meget vigtigt at alle gæster får et stykke af kagen, og at bruden (med gommens hjælp) skærer det første stykke af kagen.

50. Bordplanen

Hvordan man placer sig til bryllupsfesten er bestemt heller ikke ligegyldigt, hvis man følger traditionerne. Nedenfor kan I se den mest gængse måde at organisere sig på. I gamle dage var det kutyme at gæsterne blev placeret efter rang: den tætteste familie blev placeret tættest på det nygifte par, og venner og fjern familie fik således de fjerneste placeringer.